|
Hvad er
NLP ?
NLP er nok den hurtigst voksende terapiform der nogensinde er set herhjemme. NLP, der
står for Neuro Lingvistisk Programmering, betyder at nervesystemet har et sprog i form af
indre følelser, lyde, ord og billeder, som det bearbejder alle oplevelser med. Det er på
denne måde vi laver vores egen opfattelse af virkeligheden på - og denne opfattelse har
betydning for, hvordan vi fungerer i vores hverdag. Man kan kommunikere med nervesystemet
via underbevidstheden og således ændre vores opfattelse af virkeligheden.
Angst,
mindreværd, skyldfølelse og fobier etc. - hvad gør man?
Vi bruger alle NLP hele tiden - hver gang en af vore sanser bliver aktiveret, det være
sig som indre billeder, følelser, indre lyde eller dialoger, som kommentere alt hvad vi
oplever, registreres dette i underbevidstheden. Nogle gange vil disse sanser være
positive, andre gange vil de være negative. Da vi som mennesker er meget forskellige, har
vi også hver især vores egen måde at bruge og registrere vore sanser på - nogle
mennesker bruger f.eks. mest deres følesans, andre mest deres visuelle sans eller en
kombination af begge . Hvilken situation vi befinder os i, kan også have betydning for
hvilken sans der er den fremherskende. Med NLP kan man kortlægge den måde vi har
arkiveret vores oplevelser på - denne kortlægning hjælper os til, at omprogrammere de
ubehagelige og utrygge oplevelser og ændre dem til behagelige og trygge
oplevelser, samt
hente de indre ressourcer frem vi har behov for
Sindet er et
arkiv
Tager vi f.eks. en person, der har oplevet noget traumatisk,
vil denne oplevelse være
arkiveret i underbevidstheden. Mange gange kan sådanne oplevelser være fortrængt, så
personen ikke husker hvad der er sket og den vil nu ligge på en af hylderne i sindets
arkiv. For at finde lige netop denne traumatiske oplevelse kan personen guides tilbage via
underbevidstheden - gå ind på hylden og nu have valget, til at skifte den arkiverede
traumatiske oplevelse ud med en positiv. Nu skal det ikke forstås sådan at man laver om
på virkeligheden - det der sker er, at måden vi arkiverer på kan være gjort på flere
forskellige måder - og vi vælger simpelthen en ny - en bedre.
Vi får et
valg
Når to forskellige personer har været på den samme ferie og kommer hjem og
fortæller hvordan deres ferie har været, fortæller den ene måske om alle de
genvordigheder vedkommende har været igennem og har dermed fokuseret på de negative
begivenheder. Den anden kommer glædestrålende hjem og fortæller om alle de vidunderlige
oplevelser vedkommende har haft. Med NLP får vi netop valget om vi helst vil have den
negative eller den positive følelse i vores sinds arkiv - hvilket selvfølgelig er
bestemmende for vores livskvalitet.
Hvad med
kroppen ?
Får den ene negative tanke/følelse efter den anden lov til at ligge i arkivet, kan
der til sidst opstå sygdom i kroppen - derfor er NLP også utrolig effektiv mod fysiske
sygdomme. Det at bevæge sig fra at være et "offer" (ikke at have valgmulighed)
til at få mulighed for at kunne tage ansvar for vores eget liv, giver en enorm styrke. Og
det er bl.a. hvad NLP går ud på - at finde sin egen indre styrke.
Målsætning
Nu er det ikke kun fortiden NLP beskæftiger sig med - fremtiden er jo nok endnu mere
spændende at arbejde med. For at opnå det vi ønsker i vort liv, er vi nødt til at have
et mål og målsætninger hører ikke kun hjemme angående vores erhverv. 
At lave
målsætning for vores fritid, bolig, helbred, familie, penge og parforhold er nok ikke
noget de fleste tænker over - men processen giver en stor selvindsigt og når først vi
er på det rene med, hvor vi kunne tænke os at styre henimod, er det endnu nemmere at
opnå de mål vi sætter os i livet.
Du
er altid meget velkommen til at ringe og høre mere på tlf. 40 78 24 09.
|